Magnus og jeg har vedtaget, at skiftes til at skrive om Juleløbet, når vi vinder, og i år var det min tur.

Allerede søndagen inden løbet begyndte mine forberedelser, med at jeg bagte fedtebrød, så vi kunne få ekstrapoint for ”hjemmebagt bestikkelse”.

Jeg vidste fra andre år, at det kan være en god ide, at tage indbydelsen med, og da der i år endda var nogle kortudsnit på, printede jeg den selvfølgelig. Rigtignok viste der sig at være nogle fiduser med disse kortudsnit, men overnisserne havde til gengæld hængt indbydelsen op flere steder omkring start, så det var ikke nødvendigt at have den med hjemmefra.
Da der i indbydelsen stod, at man skulle læse den grundigt, kom jeg nok til at være lidt for nærlæ-sende og analytisk. Der stod: ”Posterne i skoven findes ved…”. Da der også et tidligere år havde været en lignende fidus, troede jeg, at der var en fidus med de faste poster i skoven, så jeg printede et ”poster i skoven”-kort. Det viste sig dog at være lidt for snedigt tænkt af mig.

Det blev ikke til den store research på ”Jul i andre lande!” og ”Gamle Vejle”, men man skulle vist også være heldig, hvis man skulle finde noget af det, der blev spurgt om. For eksempel kunne det have været godt at vide, hvor i skoven der ved en fejl blev kastet en lufttorpedobombe fra et engelsk bombefly, når man nu havde for travlt til at kigge ordentligt på luftfotoet og på teksten ”i den aller vestlige ende af Nørreskoven”. De 80 point fik vi desværre ikke.

Allerede ved post 1, som også var den post, vi tog først, fik vi oplyst en post med 70 point. Den lå ved bunden af skihopbakken. For garvede fidusløbere var den ikke svær at gætte, til gengæld lå den rimelig langt væk, men vi håbede at kunne nå den alligevel.
Det kunne vi godt. Vi tog den nedefra, og løb videre op ad skihopbakken imod ”Grøn pistolmun-ding”, som vi hurtigt havde gættet, da jeg også havde den med i Sankt Hans løbet i sommers. På toppen af skihopbakken så vi Josephine og Ulrika rode rundt. Vi spurgte dem, om de havde fundet posten. Det havde de ikke, og de troede åbenbart heller ikke, at vi havde. Vi løb videre uden at sige mere.
Hvis vi ikke havde sagt noget, og de havde fundet posten, ville de være kommet skræmmende tæt på os pointmæssigt, til gengæld var de måske ikke nået i mål til tiden…

Ved post 12 fik man oplyst den post der gav flest point. Derfor stoppede vi op og gav os lidt længe-re tid end ved de andre poster. Der stod:
Stjernerne viser vej!
Lad den lille stjerne lyse over SNAB klubhuset,
da vil posten åbenbare sig for jer midt i det forgangene år!
Efter at have kigget grundigt på kortet efter noget der kunne ligne stjerner, var vi lige ved at give op, men så så jeg, at der var to stjerner på postdefinitionerne. Vi lagde den lille af stjerne over klub-huset. Det forgangne år er jo 2011, så vi så hvad der var under 2011 i ”SNAB Fidusløb 2011 - Nør-reskoven”. Der lå en lille lavning, som vi alligevel ville komme forbi på vej hjem fra motorvejsbro-en. På postfortegnelsen stod der ”lavning”, men det kunne vel være det samme som vores ”lille lav-ning”. Desværre var der ikke nogen post, der hvor vi troede. Den lavning skulle man åbenbart tage seriøst. Og så skulle man have læst teksten endnu mere grundigt. Der stod ”Stjernerne viser vej” ikke bare stjernen. Vi havde overset at der i den store stjerne også står 2011. Det var den, der skulle være over lavningen. Øv, det var ellers tæt på.

Fra motorvejsbroen løb vi næsten direkte hjem, men tog dog en del poster på vejen. Med en hård slutspurt nåede vi i mål fem sekunder før tid, og undgik derved at få strafpoint. Det kaldes timing.

Selvom jeg, da vi kom hjem, syntes, at vi sagtens kunne have gættet og fundet mange af de poster, vi ikke fik, må jeg erkende, at med 30 poster og kun én time er der brug for en meget hård priorite-ring. For eksempel burde vi have gættet post 6: ”Er indprikket på kortet”, hvilket betyder, at der med en nål er lavet en prik i kortet, der hvor posten står. Men mørket og tidspresset, fik mig (og tilsyneladende også de fleste andre) til at læse det som ”Er indtegnet på kortet”. Der var nemlig kun to hold, der fandt denne relativt nemme post. Det kan måske skyldes at den ikke prioriteredes så højt, da den kun gav 20 point.

Efter postindsamling og bad var der æbleskiver og pakkeleg i klublokalet. Undertegnede vandt som sædvanlig ingen pakker. Også efter den intense pakkeleg var der lidt nerver på, for jeg syntes som sagt ikke helt, at løbet var gået optimalt, og som billedet viser, er der stor forskel på at blive nr.1 og nr.2.
Vi glæder os til næste år hvor Rasmus og Jesper Fenger-Grøn laver løbet, og vi takker Ditte og Martin for et godt juleløb i år.


Hilsen
Morten Schou