Det er mesterskabernes tid og i weekenden løb de bedste danske o-løbere om titlen i mellemdistance. Sidste søndag gjaldt det JFM lang. Morten ÖJ repræsenterede SNAB på fornæmste vis og fik hængt en guldmedalje om halsen ved begge lejligheder. Eva og Magnus viste også flag, Eva med 2*sølv og Magnus med guld til JFM og bronze til DM. Super godt gået og TILLYKKE!

Mesterskaber - ja, men det er skam plads til alle i skoven, og vi har haft et par spændende, udfordrende dage under meget forskellige forhold.

JFM blev løbet i 25 graders varme, til tider med høje knæløft over heden i Stensbæk, hvilket gjorde det til en fysisk krævende affære. Der blev kæmpet bravt af såvel unge som gamle, og Henrik Formand var stolt, da klubben var repræsenteret i begge ender; Eva, Katrine og Felix i klasserne op til 10 år og Doris Blok og Helge Jørrald i D75 resp. H85. Medaljehøsten blev stor, og humøret var højt i SNAB-lejren. Men uanset hvordan resultatlisten ser ud til sidst, så er det de personlige kampe, der betyder mest. Ikke også?

DM-mellem blev løbet under bulder og brag. At have skoven som idrætsarena var den dag mere udfordrende og dramatisk end sædvanligt. Voldsomme regnbyger med lyn og torden gjorde stævnet til en våd og mudret omgang. Brillebærere var sendt til tælling på forhånd, og pylder var der bestemt ikke plads til. Men vi har altså nogle seje børn i klubben. Vind og vejr blev trodset - eller var det derfor de skyndte sig hjem i sådan en fart? Og SNAB kom som nævnt på podiet ved Morten i H12 (nr1), Eva i D10 (nr2), Magnus i H16 (nr3). Felix, Victor K., Amanda, Jens Christian, Morten S., Viktor, Jonas, Oliver og Josephine var også med i kampen. Godt gået allesammen. - Og så bør det måske afslutningsvis nævnes at Flemming sikrede klubben en bronze i H40;-)