20 friske Snab'ere deltog i Forbundsmesterskaberne i Mix Sprint Stafet i Horsens den 11.6, sådan så det i hvert fald ud, da vi mødtes på stævnepladsen midt i Horsens spændte på dagens udfordring.

Måske var ikke alle lige friske - eller måske var solidariteten stor: nogen sprang post 100 over, andre susede forbi en post midt på banen, hoppede over en "impassabel" mur eller løb gennem et uautoriseret hul i en impassabel hæk. Resultatet var at alle 5 Snab-hold blev disket. Vi var dog ikke alene: kun 15 ud af de 31 firemands(M/K)-hold gennemførte.
Jeg tror, de fleste havde en sjov dag på de finurlige baner, der til tider krævede godt overblik for ikke at blive fanget i en "dead end". Som altid var det hyggeligt at være sammen på stævnepladsen - og så har vi chancen for at komme stærkt igen næste år.
Se flere billeder: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10212457772414688&set=oa.1920010561618069&type=3&theater