Orienterings-oplevelser

Beretninger om vores egne løb og om løb, Snab'ere har deltaget i.
Vi har en fast skribent til de fleste løb, men du er velkommen til at bidrage.

Snyd ikke dig selv for Christinas fantastiske beretning fra årets voksentræningsdag:

Solen skinner og duggen er for længst forduftet fra det grønne græs. Fuglene kvidrer smukt denne pinselørdag. Det vrimler ind med voksne mennesker i alle aldre på det gamle VB stadion. Her plejer det at være hjulbenede øldrikkende publikummer i røde og hvide farver, men i dag kommer glade og forventningsfulde mennesker i halv-gennemsigtige blå, hvide og røde klubdragter med løbesko, der synger mod flisebelægningen.

Danish Spring er en rigtig forårsbebuder for mange orienteringsløbere i Danmark, Norge og Sverige. Specielt når vinteren trækker ud hos vores nordiske naboer og stævne på stævne bliver aflyst pga. sne er det jo rart, at man kan tage til lunere himmelstrøg (hm?).
I år blev det internationale stævne afholdt i Sorø (sprint), mens mellem- og langdistancen blev afholdt i Hvalsø-skovene.
Der er hård konkurrence om top-placeringerne, og derfor var det glædeligt at se at mange snab'ere er kommet godt i gang med den nye sæson.

Seneste nyerhvervelse i Snabs depot er dette startur fra EMIT til 17.500 kr.
Starturet er finansieret af Nordea-fonden og skal bruges til fremtidige stævner:
Mange tak til Nordea-fonden for tilskuddet. 

60 deltagerne mødte op til lørdagstræningen i Haraldskær. Det lyder måske ikke af så meget, men når man tager i betragtning, at der var både U1 og U2 kurser denne weekend, er det faktisk fornemt. Der var rosende ord til familien Blok, som stod for banelægningen, udsætning af poster og ikke mindst tegningen af det nye område Høndal. Det er svært at lægge baner i Haraldskær, men det lykkedes altså ganske glimrende bl.a. pga. de nye muligheder udvidelsen af kortet har givet.
Resultater er tilgængelige på Livelox og O-track.dk. Splittider kan findes på Winsplits online.

 

Næste træningsløbstilbud er lørdag den 20/1 kl 13-14 fra Kærhuset, Haraldskær Avlsgård (Skibetvej 139, 7100 Vejle). Der venter deltagerne en helt særlig oplevelse, idet familien Blok har nytegnet en udvidelse af Haraldskær-kortet, så det nu omfatter Høndal Skov, et ret enestående naturområde. Skoven er altså decideret jomfruelig - i o-løbsmæssig sammenhæng 

125 friske løbere mødte op til Vintercuppen d. 6/1 i Nørreskoven, der i dagens anledning var badet i vintersol

Resultater kan findes her:
http://obasen.orientering.se/winsplits/online/dk/default.asp?page=classes&databaseId=53150

Livelox: https://www.livelox.com/Events/Show/29824/Lordagstr-ning-i-Norreskoven-Vintercup-afd-4
O-track.dk: https://www.o-track.dk/temporary_events

Desuden billeder fra dagen: https://www.facebook.com/events/1897225473927033/?active_tab=discussion