Den 9.september inviterer Vejle Kommune igen til Naturens dag under mottoet: ”smag på naturen”. Naturens dag er et landsdækkende arrangement. På naturens dag kan du deltage i 18 forskellige arrangementer i hele Vejle Kommune.
Arrangementerne har det til fælles, at de foregår i naturen. Man kan ro kajak, cykle på MTB, klatre i træer eller høre fortællinger om dyr og planter, – og så kan man løbe orienteringsløb.

Orienteringsløb foregår fra skovlegepladsen i Søndermarksskoven. Der er to ruter på henholdsvis 2 og 4 km., og vi benytter de faste poster i skoven. Denne dag handler det ikke om at komme først, men om at finde alle posterne.

Hvis du selv har andre planer – f.eks. at løbe klubmesterskab, så fortæl din nabo, dine gode venner eller børnenes skolekammerater om Naturens dag og muligheden for at prøve orienteringsløb. Du kan læse mere om Naturens dag på www.naturensdag.dk eller i Vejle Kommunes folder: http://www.oplev.vejle.dk/Ud-i-naturen/Naturens-dag--september.aspx (dødt link, beklager)


Kate Nielsen og Peter Skov Nielsen