AKTIV RUNDT I DANMARK
Et tilbud til Vejles skoler om at prøve orienteringsløb.

Dansk Orienteringsforbund, Arla Foods og lærerseminariet i Haderslev har i nogle år samarbejdet med en række danske orienteringsklubber om at lave orienteringsløb for skolerne, som en del af undervisningen.

Horsens orienteringsklub har deltaget flere gange, - og det har været en bragende succes. Læs mere om Aktiv rundt i Danmark på www.aktivrundti.dk

5. september 2012 deltager SNAB for første gang. Indbydelserne er for længst afleveret til skolerne, og 160 har allerede meldt sig. Vi håber og tror på at flere kommer til. Arrangementet, der er målrettet 3. – 5. klasse, afholdes på Vejle Atletikstadion fra kl.9-13. Undertegnede er ansvarlig for arrangementet.

Børnene skal gennemføre et ”mange-post-løb” og en ”sprint-bane”.

De mange poster skal findes indenfor en fastsat tidsramme ved brug af et orienteringskort. Eleverne løber individuelt eller få sammen, og til sidst opgøres det antal poster, som klassen til sammen har fundet. Sprintbanen er kort, og kan løbes på max. 5 minutter. Her skal eleverne på en snitzlet bane klippe alle posterne på kortest mulig tid. Der er tale om en individuel præstation, og hver elev må gerne prøve flere gange.

Selv om arrangementet er en ”pakkeløsning”, hvor meget er givet på forhånd, og hvor der er hjælp fra 2 personer fra Dansk orienteringsforbund og Arla Foods, så er der også brug for din hjælp til:

-    at lave baner incl. udsætning og indsamling
-    at styre og lave tidtagning på sprintbanen
-    at styre ”mange-post-løbet”
-    sørge for væske og forplejning fra Arla
-    at være værter for børnene og deres lærere og sikre trygge og gode rammer

Skriv eller ring hvis du vil vide mere eller allerede ved, at du kommer for at hjælpe. Ud over selve dagen, skal du regne med 1-2 koordinerende møder i august.

Kate Nielsen
Tlf. 75-825721 og Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.