Weekenden bød på testløb for eliten i Hillerød. Hele 7 løbere bar OK SNAB's farver til Sprint lørdag og Mellemdistance søndag - og de gjorde det virkelig godt. Corona har gjort det svært at få løbstræning, men selvtræningen hos de unge Snab'ere har i hvert fald ikke fejlet noget hen over vinteren.

Af topresultater kan fremhæves D20 Sprint, hvor Malin blev nr. 1 og Eva nr. 3. På Mellem byttede de om, så Eva tog en stærk 1. plads og Malin en 3. plads. Ida blev en flot nr. 4 i D21 Sprint. Hos drengene tog Linus 3. og Jeppe E 4. pladsen i både Sprint og Mellem.

Også Jeppe C og Felix gjorde en god figur. Desuden var der flotte resultater af vores TVO-venner Hedvig (Melfar) og Niels (Kolding OK). Alle resultater kan ses via DO-F's hjemmeside. Tillykke med de flotte løb!

(fotos: DO-F)