Orienteringsløb er for alle: børn - unge - gamle - familie - motion - elite

… så måske er det nu, at du skal prøve at løbe – eller gå – en tur med et kort og finde poster i skoven. Orienteringsklubben SNAB inviterer til en prøvetur under sensommergrønne trækroner i Nørreskoven ved

Vejle Atletikstadion, Helligkildevej 2

Lørdag d. 15. august 2020 kl. 11.00

Efter en kort instruktion løber du en tur på ca. 2 eller 4 km med o-løbskort og finder poster i skoven. Måske vil du også prøve at løbe sprint-orientering – et kort o-løb i bebygget område - på tid? Tag gerne en ven med. Efter løbet vil medlemmer fra OK SNAB tage en eftersnak med dig om din tur, samtidig med at vi tilbyder en forfriskning.

Måske har du fået mod på mere! OK SNAB tilbyder gratis prøvemedlemsskab og introforløb de efterfølgende fire onsdagstræninger.