Så er vi klar til at afholde vores første klubtræning efter Corona-krisen. Det sker onsdag d. 17. juni.

Vi kan dog ikke være samlet alle sammen på samme tid, så derfor vil der være forskudte tidspunkter for træningen. Ungdomstræningen starter kl. 17.15. Alle øvrige kan starte mellem kl. 18.00 og 18.45. Træningen foregår i Gødding Skov, hvor vi løber på et meget fint udvalg af baner, som OK Gorm har lavet på et opdateret kort. Banerne er tilgængelige hele uge 25.

Vi glæder os til igen at være flere end de max. 10 personer, der har været i hver gruppe til ungdomstræning på det seneste, som her på billedet. Vi har dog ikke fælles opstart - man møder bare op i de angivne tidsrum. John og Flemming vil være der til at styre slagets gang, så vi ikke risikerer at samles i grupper på mere end 50 personer. Så respekter, hvis du bliver bedt om at gå et andet sted hen, end der hvor du opholder dig.

OK Gorm har lavet en såkaldt Corona-træning med print-selv-kort, som er til fri afbenyttelse hele den kommende uge. Der er både A-baner og B-baner. B-banerne har start og mål i den sydlige del af skoven, og det er dem, vi bruger til vores klubtræning. Alle baner er vedhæftet og findes nederst på denne side. Der er endda løse postdefinitioner til print-selv! Du skal selv printe din bane ud hjemmefra. Vi vil dog have et mindre antal kort med til nye løbere og til de glemsomme..

Mødested: https://map.krak.dk/m/iR5lR

Der vil være parkeringsvagt, som anviser pladser. Kør ind på parkeringen på det angivne sted i linket (den østlige indkørsel. Der vil være opsat en skærm. Yderligere info vedr. ungdomstræningen sendes ud på mail som sædvanligt.

Det bliver dejligt igen at ses i skoven!