Nyheder

De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden

60 deltagerne mødte op til lørdagstræningen i Haraldskær. Det lyder måske ikke af så meget, men når man tager i betragtning, at der var både U1 og U2 kurser denne weekend, er det faktisk fornemt. Der var rosende ord til familien Blok, som stod for banelægningen, udsætning af poster og ikke mindst tegningen af det nye område Høndal. Det er svært at lægge baner i Haraldskær, men det lykkedes altså ganske glimrende bl.a. pga. de nye muligheder udvidelsen af kortet har givet.
Resultater er tilgængelige på Livelox og O-track.dk. Splittider kan findes på Winsplits online.

 

Næste træningsløbstilbud er lørdag den 20/1 kl 13-14 fra Kærhuset, Haraldskær Avlsgård (Skibetvej 139, 7100 Vejle). Der venter deltagerne en helt særlig oplevelse, idet familien Blok har nytegnet en udvidelse af Haraldskær-kortet, så det nu omfatter Høndal Skov, et ret enestående naturområde. Skoven er altså decideret jomfruelig - i o-løbsmæssig sammenhæng 

I onsdags d. 10/1 var der samlet en flok friske ungdomsløbere til årets første omgang vintertræning. Der var fint fremmøde og højt humør, og nu ser vi frem til nogle sjove, hyggelige og udfordrende onsdage her i januar, februar og marts, hvor der er mulighed for at give den gas i skoven!

Der var lagt op til hygge og socialt samvær i lørdags d. 6/1, efter at alle havde været en tur i skoven til 4. afdeling af vintercup. Det hele blev rundet af med, at årets klubmestre i bowling for ungdomsløbere blev kåret. Nedenfor kan man læse beretningerne fra vinderne - Thyra hos pigerne og Axel hos drengene.

Husk, at der er på onsdag den 10/1 kl 17.45 at vi starter vintertræning for ungdomsløbere.

Vi starter i klublokalet. Medbring gerne en pandelampe el. lille lommelygte.

Vi vil byde på styrketræning, løbetræning, o-baner - dog ikke det hele hver gang - så kom og vær med.

Lørdag er det vores tur til at afholde lørdagstræning for trekantklubberne. Træningen er 4. afdeling i Vintercuppen. 

Der er start mellem 13 og 14 og træningen afvikles i Nørreskoven. Mødestedet er vores klubhus (Helligkildevej 2, 7120 Vejle Ø), hvor der er registrering og udlevering af løbskort.
Der skal benyttes SI-brik. Vi har et mindre antal brikker til udlån, så det er en god idé at medbringe én selv i tilfælde af stort fremmøde.

Der er mulighed for bad.

Banerne vil være tilgængelige på Livelox og O-track.dk efter løbet, ligesom stræktiderne vil være at finde på Winsplits.

Formandens nyhedsbrev blev sendt ud til alle medlemmer i slutningen af 2017. Her ligger det nu også klar på hjemmesiden: